Farver i juiceværkstedet

Farver i juiceværkstedet.

 Farver i naturen.

Gå en tur i en have. Det er et farveorgie for øjnene.  De naturlige farver indeholder mange stoffer, som er sunde for kroppen. Det vil være både sundhedsfremmende og klimavenligt at spise mange grøntsager og frugter i forskellige farver.

Det grønne farvestof hedder klorofyl og findes i alle grønne grøntsager fra spinat til brændenælder.
De lilla / violette hedder anthocyaniner og findes fx i brombær, rødløg og rødkål.
De rødlige / gule hedder betalaniner og findes fx i rødbeder.
Det rødlige / orange kommer fra forskellige varianter af carotenoider fx i gulerødder, tomater og rød peber.

Sæson.

Danmark ligger i det tempererede klimabælte. Det betyder, at vi ofte har milde vintre og fugtige somre. Den nordlige placering giver lange lyse dage om sommeren. Det er netop dagens længde, lysstyrken og temperaturskift mellem nat og dag, der har betydning for udvikling af grøntsagers og frugters smag.

Efteråret er højsæson for frugter og grøntsager. Når frugter og grøntsager er helt modne indeholder de en særlig smag og aroma. Når æblet lige slipper stilken på træet smager det allerbedst – det er sprødt og saftigt – det er modent.

 

 

Duft og smag.

Når I smager på frugter og grøntsager, bruger I jeres sanser – både lugte-, syns-, føle-, høre- og smagssansen. I kan smage fem forskellige grundsmage: sødt, surt, salt, bittert og umami.

 

Workshop. Eksperimenter jer frem til en drik.

 

I en gruppe diskuterer I, hvilke frugter og grøntsager, I skal vælge fra varebordet. Brug gerne rester fra de andre grupper, så I undgår madspil.

Hvilke andre ingredienser skal I bruge?

Hvilken særlig smag ønsker I? Når I skal udvikle en drik gælder det om, at få drikken til at smage således, at der er harmoni i smagen.

Hvordan skal drikken se ud?

Hvordan skal den præsenteres?

 

Evaluering

Præsenter de forskellige drikke for hinanden.

Hvornår er de udvalgte frugter og grøntsager i sæson?

Hvilken smag har I lagt vægt på?

Hvilket udseende har I lagt vægt på?

På hvilken måde er drikken klimavenlig?